Højtbegavede børn i dagtilbud – opgaver, øvelser og ideer

349,00 kr.

Kategori:

Beskrivelse

Højtbegavet er noget du er, ikke noget du bliver!

Opgavebogen kan anvendes til alle børn i dagtilbuddet og af alle aldersgrupper, når der blot tages højde for det enkelte barns udgangspunkt, interesser og nysgerrighed.

Denne bog kan anvendes som supplement til Højtbegavede børn i dagtilbud – Find dem og udfordr dem, men kan også stå alene. Begge bøgers fokus er de højtbegavede børn i alderen 0-6 år. Bogen indeholder 50 arbejdsark, 42 opgaver og et hav af ideer. Alt er udarbejdet med udgangspunkt i de højtbegavede børns nysgerrighed, perfektionisme og sensitivitet.

Opgaverne, øvelserne og ideerne i bogen tager udgangspunkt i børns legende tilgang og indeholder følgende kapitler:

  • Læs højt og Alfabetet
  • Figurer og Tal
  • Forskellig-fra og Male
  • Labyrinter og Sanser

Højtbegavede børn i dagtilbud – Opgaver, øvelser og ideer tager udgangspunkt i de seks lærerplanstemaer og understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og fællesskab.

I alle kapitler er det aktuelle læreplanstema nævnt. Kapitlerne indeholder:

  • Sider, du kan kopiere igen og igen
  • Vejledning til brug af kopisiderne
  • Ideer til, hvordan du kan variere og udvide brugen af de enkelte sider og opgaver
  • Bud på brug af opgaverne, så alle børn i gruppen kan have glæde dem
  • En kort liste over hvilke kendetegn på høj begavelse, der kan komme i spil ved brug af kapitlet

Pia Ryding er forfatter, foredragsholder og projektleder. Hun har arbejdet med højtbegavede børn i en årrække, og har bl.a. en master i uddannelsesvejledning- og planlægning med fokus på højt begavede børn.  Dette er hendes anden bog om højtbegavede børn i dagtilbud.

En kærkommen og længe ventet inspirationskilde til brug for alle intellektuelt sultne og videnshungrende børn i dagtilbud som i hjemlige omgivelser. Kan anvendes af alle, der beskæftiger sig med børns læring og udvikling. Læs, brug og fordyb dig sammen med børnene.
Ole Kyed, cand.pæd.psych.